Quito

Saa kom vi til landet der er opkaldt efter ekvator. Hovedstaden Quito ligger i 3000m hoejde, saa vi matte bruge et par dage paa at faa vejret og fungere normalt igen. Selv om det paa overfladen kan se ud som i Danmark, er der alligevel omraader hvor man kan maerke at man er i den 3.verden. 5 minutter betyder 10 til 100 minutter, 100m er et sted mellem 10 og 1000m og busserne gaar naar det passer dem. Billetsystemerne er en historie for sig selv, minder faktisk en del om naar man legede bank eller postkontor naar man var lilleJ En klassiker er at placere billetkontrollen en meter eller to fra billetsalget, saa man faar lov til at staa i to koer. Nogen gange betaler man for at faa busbilletten, andre gange betaler man for at komme af med den! Forvirret? Det var vi ogsaa!!!
Et ben paa den nordlige og et paa den sydlige (eller meget taet pa i hvert faldt). Desvaerre er Ecuadorianerne kommet til at bygge det kaempe aekvator monument 300m ved siden af aekvator -det kan jo ske.

Panama City

Fra Monte Verde tog vi en 22,5 times tur (!) til fantastiske Ciudad de Panama. Casco Viejo er den gamle bydel, hvor vores hostel laa. Her boede alle de fine i 1700 tallet, men efterfolgede blev kvarteret slum i et par hundrede aar. Panamanerne har intentioner om at resturere hele bydelen, inklusiv Panamas gamle diktators yndlings klub, der blev bombet af USA i ´89. Men det er tydeligt at se at de ikke har alt for mange penge at kaste ind i projektet, paa trods af de store skyskrabere, der taarnede sig op paa den anden side af bugten. Kvarteret er derfor en god blanding af virkelig fine resturerede huse, fx. praesident paladset, og helt faldefaerdige huse.

Ruinerne af General Noriega´s, Panamas sidste diktators yndligsklub.

Turisterne blev “beskyttet” af tungt bevaebnede politifolk som stod paa hvert gadehjoerne, de virkede dog ind imellem lidt mere truende end beskyttende…
Paa vores sidste dag i Panama tog vi ud til kanalen, som Torben isaer havde glaedet sig meget til. Og det var ogsaa ret fantastisk. Det er imponerende at et hundrede aar gammel konstruktion stadig kan spille en afgoerende rolle for international skibstrafik. Foers nu er de begyndt paa at aendre og udvide det oprindelige kanalforloeb.

Maersk, kanalens stoerste kunde, stod stolt og modtog os da vi ankom.

Costa Rica

Med bus kom vi fra Granada til Costa Ricas oestkyst. Vi havde faaet anbefalet en strand af et par finske backpackere. Nu er Finland jo heller ikke kendt for sine laekre strande og det der havde imponeret finnerne viste sig at vaere et aergerligt sted… Vi stod i vildrede paa hovedvejen og proevede at finde plan b, da vi blive tilbudt et lift. Ikke paa spansk, men paa dansk. Tsk tsk… lille verden. Det viser sig at vores redningsmand, Blue, har tilbragt 4 aar i Danmark for 40 aar siden og stadig snakker sproget. Han hjalp os saa med at finde et hotel som vi fik til halvpris, snedig snegl! Vi var heldige med vejret og brugte et par dage ved stranden.

Naeste destination var Monte Verde, et bjergomraade som vi havde faaet anbefalet af vores gode ven Jorge som vi moedte i Granada. Vi ankom til en lille bjergby, der mest af alt mindede om et skisportsted i de oestrigske alper. I stedet for skiloeb var aktiviteterne bl.a. canopy-tours og rapelling i vandfald. Billederne taler sit sprog…

Torben glemmer at bremse:)

Hrefna i Tarzan-swing

Granada

I Granada fik vi slappet af efter nogle et par lange busture og oplevelsesrige dage i Honduras. Vi brugte dagene paa at tumle rundt i den gamle spanke koloniby, laese paa cafèer og se kirker. Vi tillod os at bo paa et lidt dyrere hotel end ellers, saa vi kunne chille ved poolen og glo fjernsyn.

Vi tog en endagestur til Laguna de Apoyo, som er en kaempe soe nede i et vulkankrater. Det var laekkert at komme lidt ud for byen, svoemme i lagunaen og hygge i haengekoejer.
Desvaerre tillod vores travle rejseprogram ikke flere destinationer i Nigaragua. Saa dér maa vi komme tilbage til en anden gang :)